Melankoli.

Sidder her en mandag formiddag og er lidt come si come sa. Savner min kære mand så meget. Tror jeg er inde i et lille tomrum for tiden. Jeg har bestilt rejse ned i midten af november og skal denne gang flyve fra Umeå. Jeg har bestemt mig for at overvinde min flyveskræk, så igår cyklede jeg ud til flyvepladsen for at sondere omgivelserne.Det var vist en rigtig klog beslutning. Umeå Airport har på deres hjemmeside  en side for personer som har flyveskræk og der er bl.a 10 gode råd til hvad man kan gøre selv for at lette på den. Et af rådene lød at man skulle bekendte sig med lufthavnen, hvordan sager og ting foregår og så ellers bare kikke på når flyene letter og lander. Så det gjorde jeg igår. Jeg må vel stå herhjemme inden jeg skal afsted og gøre som Lasse Åberg i filmen, Selskabsrejsen; sige til mig selv som et mantra; jegkan flyve, jeg kan flyve.

Nok om det . Jeg har været en del ude at cykle på det seneste , men så har vejret også været kanon. Det er en rigtig god måde at lære at kende byen på. Hver gang jeg skal ud kikker jeg på kortet og ser hvor jeg ikke har været og så tager jeg en tur der. Når jeg har gjort turen tegner jeg ind på cykelkortet og der er efterhånden ikke mange steder jeg ikke har været. Næste sommer skal jeg cykle udenfor Umeå ud til Holmsund som ligger ved havet, og så er der også en mulighed for at tage toget til nærliggende byer og cykle der. Vi har jo numere tog der går til Örnskoldsvik og til Lycksele. Det er skønt at også vi heroppe i nord får del af infrastruktur penge og kan tage den kollektive trafik på spor.

Imorgen skal fam Björnström og jeg på middag på byens delikate italienske restaurant. Det er en noget forsinket fødselsdagsmiddag som jeg lovede på min fødselsdag, men da var jeg jo i DK. Er spændt på hvordan det falder ud. Men jeg glæder mig. Det er iøvrigt så skønt at være så nær at ens svigersøn sms´er og spørger om man har lyst til at komme over og spise oksekødsoppe. Og så tager man cyklen og på 5 min er man der. Alletiders.I det hele taget er det jo lige sådan jeg havde forestillet mig det kunne blive når jeg flyttede herop. Ligesåvel at jeg er klar til at tage imod Emma når som helst.

Jeg har rigtig meget at være glad for , men der mangler en meget vigtig person hos mig. Og lige nu savner jeg bare så meget.